|
|
Post by Pluto on Oct 7, 2007 15:29:45 GMT 2
Pluto sad, endnu engang, på en lille bænk, omringet af duer og med en matematik bog og et hæfte i skødet.
Pluto sukkede kort og kradsede de sidste tal ned på papiret, før hun smækkede hæftet og bogen i og proppede den ned i sin skoletaske.. Hun hev sin mobil op, for at tjekke om der var kommet nogen besked fra Saturn.. Ingen.
Med et, langtrukket, suk proppede hun mobilen tilbage i tasken og sank længere ned at sidde.
|
|
|
|
Post by Pluto on Oct 7, 2007 18:04:14 GMT 2
Pluto sprang op da hun hørte sin mobil ringe og hun begyndte at rode i sin taske.. Hun greb sin mobil men - For sent.
Saturn havde lige ringet og Pluto brummede kort, lagde telefonen tilbage i tasken og lænte sig tilbage.. Hun kunne ringe tilbage til ham lidt senere.. Lige nu, følte hu nsig rimelig svigtet af ham og hun gad ikke snakke med ham.
Pluto lagde hovedet på skrå og begyndte at pille lidt ved sit bælte.
|
|
|
|
Post by Pluto on Oct 7, 2007 18:29:25 GMT 2
Pluto brummede kort og rystede så kort på hovedet, trak sin mobil frem og trykkede Saturns nummer ind.
Den velkendte lyd, fra røret, når telefonen ringede op kunne høres i Pluto's ene øre da hun lagde telefonen mod det og så Saturn velkendte stemme da han tog telefonen;
,,Pluto!" Udbrød han, lykkeligt.. Man kunne høre en pige i baggrunden.
,,Er du sammen med hende?" Var det første Pluto spurgte... I starten var der helt tavs.. Hun kunne høre Saturn tysse på en eller anden og svarede så; ,,Nej jeg er alene..."
,,Løgner.." Mumlede Pluto og lagde på, hun proppede mobilen tilbage i tasken og lænte sig tilbage.. Hun var, virkelig, skuffet over Saturn.
|
|
|
|
Post by Pluto on Oct 7, 2007 19:13:19 GMT 2
Pluto stirrede, frem for sig.. Hun gnavede, let i sine negle og så ned på sin mobil - Ingen besked.
,,Rend mig.." Mumlede hun og fnøs kort, hvis hun kunne ville hun have sagt det lige i fjæset på ham... Hun følte sig så ensom, lige i øjeblikket.
Hendes blik vendte sig imod duerne, og hun rejste sig op, så nederdelen, hun havde på, faldt ned på sin rette plads.. Hun traskede hen imos duerne. De tunge støvler gav en, irriterende, skrabende lyd fra sig hver gang hun trådte ned, på asfalten, og småstenende.
Da Pluto kom alt for tæt på satte duerne, forskrækekt, af og fløj omkring et stykke tid, før de landte et par meter fra hende.
|
|
|
|
Post by Pluto on Oct 7, 2007 20:29:23 GMT 2
Pluto rystede kort på hovedet og dumpede ned at sidde på astfalten... Ligeglad om de små sten gjorde ondt.
Hun sad bare og stirrede på de grimme fugle som gik og samlede småsten og små brødkrummer op i deres næb og spiste dem.
,,Hvad... Laver man så nu?" Hun sukkede kort, så på sin mobil som hun havde i sin hånd, hun trak kort på skulderne og tastede en besked ned.. Til sin storebror, Damian - Hun vidste bare at, også, han var for optaget af sin kæreste til at svare.
|
|
|
|
Post by Pluto on Oct 7, 2007 21:40:13 GMT 2
Til sidst rejste Pluto sig op, greb sin taske og forsvandt.
|
|
