En lille stue

[Sally]

Jeg sidder i en lænestol og tegner, nok mest bare for at slappe af. Jeg kan ikke stoppe med at tænke på min første time allerede i morgen. Det bliver så fedt! Lægger papir og blyant fra mig og hopper op ad stolen og begynder så bare at snore rundt om mig selv med armene ud til siden. Mit hår står om mig som en form for sort pose om mit hoved og da jeg stopper falder jeg ned på jorden og ligger bare der og stirre op i loftet.

[Sataya]

Sataya kommer ind, da hun hørte noget herinde fra. Til sin store glæde opdager hun, at det er en pige. "Hej ^^" siger hun gladt, og ser på Sally, der ligger på gulvet...

[Sally]

Sætter mig op med et sæt da der er en der siger hej. Smiler til pigen ,,Hej." Rejser mig op fra gulvet og børster støvet af mit tøj.

[Sataya]

Pigen ser ældre ud end hende selv, så hun regner egentlig med, at hun har gået her noget tid.
"Jeg er ny her.. Tænkte bare, om du ikke vidste hvor der er timer eller klektioner eller et eller andet!" spørger hun og smiler.

[Sally]

Smiler til hende. ,,Jeg er faktisk også ny, men jeg snakkeded med nogle piger der har gået her siden de var helt små. Så jeg ved ca. hvor alle ting er henne." Sætter mig ned i stolen igen. ,,Hvorfor sætter du dig ikke ned." sætter mig i skræder stilling og begynder igen at tegne.

[Sataya]

Hun sætter sig ned, ved siden af Sally. "Okay.. Hvad hedder du?" siger hun, og ser lidt rundt. "Jeg er Sataya.." indskyder hun så.

[Sally]

Kigger op fra papiret. ,,Jeg hedder Sally." Kigger vuderende på Sataya. ,,Hvor gammel er du forresten?" spørg jeg mens jeg kigger ned i papiret. Min skitse har ændret sig til noget der ligner en lille pige med langt og glat sort hår. Hun står i en vandpyt og griner. Jeg kigger op fra papiret og smiler venligt til Sataya.

[Sataya]

"Oh.. Kun 11.. " siger hun. "Hva' med dig?" spørger hun, og studerer hendes tegning med et lille smil.

[Sally]

Smiler glad. ,,Jeg fyldte 14 her i sidste måned." Kigger ned på min tegning og ser så spøgende op på Sataya. ,,Kan du lide den." Holder papiret over imod hende. Ved ikke helt hvad jeg selv syntes om den, den er lige så følelses tom som de andre tegninger jeg har tegnet her for tiden. De tegning jeg lavde før i tiden var så fyldt med mine følelser at man nærmest ikke kunne se på dem uden at se mine aller dybeste hemlighedder. Gad vide hvorfor det ikke er sådan mere?

[Sataya]

Hun nikker. "Ja, den er over flot! Sådan kan jeg godt nok ikke tegne.." siger hun begestret. Hun ser stadig på tegningen.

[Sally]

Slipper tegningen så hun bedre kan se på den og begynder så på en ny. ,,Hmm.. Sådan var det ikke alle der reagerede der hvor jeg kommer fra." Smiller ved tanken om hvordan de fleste blev skræmte af de mærkæbre tegninger jeg lavede før i tiden. Kommer i tanke om hvordan Sioku der hjalp mig med at blive munter og glad igen.

[Sataya]

"Hvorfor dog det?" spørger hun.
"Valgte du selv at komme hertil, egentlig?" spørger hun stille. Ikke fordi hun har noget imod stedet..

[Sally]

Ryster bare på hovedet. ,,Det har du ikke lyst til at vide Sataya. Tror mig det har du ikke lyst til." Smiler til hende og håber at hun forstår at det ikke sådan lige er til at tale om.
,,Ja, jeg har altid drømt om at kommer her til og blive uddannet, har du da ikke det?" Kigger nysgerigt på Sataya og tegner så vidre på den nye tegning. På et tidspunkt syntes jeg at Sioku i mellem alle stregerne og beslutter mig for at tegne ham. Langsomt trædder han frem og til sidste står Sioku og kigger ud på mig. Glipper hurtigit med øjnene da jeg syntes den så levende ud men slår bare tanken til side med et lille smil til Sataya.

[Sataya]

"Hmm.. Okay da.." siger hun nysgerrigt, men plager alligevel ikke. "Mine forældre døde" mumler hun bare. Hends øjne bliver en smule blanke, men hun græder ikke. "Jeg var til begravelse for en uge siden.. Derfor er jeg her. Men jeg har da ikke noget imod stedet.." mumler hun, og det glade i hendes stemme er helt forsvundet. "Nogle foretrækker at blive hjemme og græde hvis deres forældre dør, men det kan jeg bare ikke!" hun smiler igen svagt.

[Sally]

Bliver lidt trist på Samayas vejne. ,,Det er jeg ked af at høre." Smiler opmutrende til hende. ,,Jeg blev afleverte på et børnehjem nogle få uger efter jeg var blevet født. Men til store held blev jeg adobteret af nogle rigtig søde mennesker, som i forvejen havde adopteret to tvillinger." Smiler glad ved tanken om hvor heldig jeg havde været da jeg blev adoptere med slår så tanken til side. ,,Men jeg er sikker på at du vil få en masse gode venner her på skolen, og der er sikkert nogle af dem der vil blive som familie for dig. Det vil jeg ikke tvile på i et eneste sekundt." Smiler muntert til Sataya og tegner nogle flere detaljer på tegningen af Daen Sioku.