På græsset.

[Jamian Joysword]

Jamian trak hurtigt jakken på, og skuttede sig i kulden. Han betragter hende.
"Undskyld. Jeg har ikke kontrol over min tykke krop." siger han med et smil.
Han slår armene om kroppen og stirrer vantro på hende. "Hvordan kan d-du holde ud at sidde i så lidt tøj? Du dør jo af kulde.."
Han sukker og skutter sig. Han lader sig endnu en gang dumpe ned i græsset.

[Pluto]

Pluto smilte bare over hans undskyldning og rystede på hovedet, hun så op på stjernerne... Der var nogle få nu.
Hun lod blikekt glide tilbage på Jamian, og med et lille smil svarede hun ham ; ,,Jeg er vel blevet vandt til det?." Hun trak kort på skulderne og smilte kort ,,jeg er ikke død endnu og jeg har gået rundt sådan her lige siden jeg fyldte 12.." Hun smilte kort - og fortsatte så, Jamian vidste jo ikke hvor gammel hun var; ,,... Og jeg er 15 nu"

[Jamian Joysword]

"Er du gal, du må have frosset i al den tid.." mumler han.
"Bortset fra når du så ikke frøs." tilføjer han med en grimasse. Han sukker kort.
"Ved du hvad? En dag når du fryser, så gir' jeg en omgang nudler.." mumler han, og smiler for sig selv. Bare tanken gjorde ham sulten.

[Pluto]

,,Kun i starten.. Det bliver hurtigt en af dine hverdage... At vågne op og mærke den, kolde, vind imod din hud.." Hun smilte og trak på skulderne.
Hun betragtede ham og lo kort ,,Det lyder hyggeligt" Bemærkede hun, muntert, til det sidste han sagde og lod blikket glide op på himlen, hun prikkede til Jamian og pejede op i himlen ,,Er det ikke pænt?" Spurgte hun... Hun kunne huske, at hende og Saturn plejede at ligge, udenfor, oppe på taget, og se på stjerne, indtil langt ud på natten.

[Jamian Joysword]

Han betragter himlen, og stjerne vælvet. Flere millioner og milliarder af billeder, der bare lå der for at blive opdaget.
"Jo, det er helt utroligt." mumlede han. Universet havde altid været utroligt for ham. Det var der alt startede. Det var svaret, og samtidig spørgsmålet.
"Er du meget bidt af universet, siden du er opkaldt efter en planet?" spørger han, og ser på hende med et roligt smil.

[Pluto]

Pluto nikkede, imens hun betragtede himlen - Det var virkelig fantastisk.
Hun skævede til Jamian og lo kort ,,Nej..." Lo hun og rystede på hovedet ,,Jeg blev født med en tvillingebror... Og min mor og far, besluttede sig for at de to tvillingebørn der skulle fødes skulle have navne som på en eller anden måde ville vræe forbundet med hinaden... Og så besluttede de sig for at opkalde os efter planeter... Min bror blev givet navnet Saturn og jeg blev givet navnet Pluto" Pluto smilte kort og lo ,,og det er den kedelige historie om mit navn" Selvom han ikke havde spurgt om den historie, så havde Pluto fundet det meget underholdende at fortælle om det.

[Jamian Joysword]

"Saturn?" Jamian tænker kort over det. Han fandt det mærkværdigt, og alligevel genialt.
"Nice." udbrød han så.
"Øj, ville ønske mine forældre havde været så smarte også. Så ville jeg have heddet Alnitak.. eller Alnilan.." mumler han og betragter stjernerne..
"Snyd.." brummer han og skær en grimasse.

[Pluto]

Pluto lo kort og smilte kort, hun kiggede op på stjernerne og rynkede en anelse på øjenbrynet, hun trak sin mobil op af lommen og betragte dsiplaybillede - Det var ved at blive sent.
,,Hmm.. Jeg bliver nød til at gå nu Sylte... Jeg skal tideligt op i morgen... Men... Jeg håber vi snart ses igen" Pluto, rodede op i Jamians hår før hun rejste sig op, svang sin taske hen over sin ryg og forsvandt ind i mørket.

(Sorry, nu skal jeg smutte x__X )

[Jamian Joysword]

Han vinkede efter hende, "'kay!"
Han ser på sit ur. "Whut.. Klokken er alligevel lidt mange, måske skulle jeg også liste tilbage af.."
Han kaster et stjålent blik imod himlen, før han samler sig sammen og forsvinder derfra. Bare en lære ikke fanger ham.. ^^"

(G'night)